New books



  



Stress. Hvad er stress?

Rolf Ekman og Bengt Arnetz

FADL's Forlag 2006. 397 s. ISBN 8777494725

Kronisk stress er en af dette århundredes største udfordringer, ifølge WHO. I stadig flere lande vokser problemerne med miljø- og livsstilsrelaterede sygdomme som type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, hjerneblødning, depression, cancer og demens. Hvilke stressreaktioner og mekanismer i hjernen og kroppens organer udløser disse barske konsekvenser for det moderne menneske? Hvorfor er det netop i disse år at så mange sygdomme fremkaldes af stress og hvordan kan det forebygges ?

I bogen gives svarene på disse spørgsmål med tværfaglig åbenhed. Følgende synsvinkler inddrages: idéhistorie, biokemi, fysiologi, psykologi, neurobiologi, endokrinologi, immunologi, misbrug, socialmedicin, katastrofemedicin, laboratoriemedicin såvel som samfundets indflydelse på menneskets helse.

Bogen henvender sig til bred kreds af faggrupper og studerende, som er engageret i opgaven at skabe sunde livsvilkår for mennesker generelt og på arbejdspladsen i særdeleshed.

Forfatterne er internationalt førende stressforskere.
Hovedredaktørerne er Rolf Ekman, professor emeritus i neurokemi og ansat hos SU/Mölndal, Göteborgs Universitet og Bengt Arnetz, professor i socialmedicin og ansat ved Socialmedicin/CEOS, Akademiska Sjukhuset/Uppsala samt inden for arbejds- og miljømedicin ved Wayne State University, Detroit, Michigan, USA.
Det danske forord er skrevet af professor, praktiserende læge, Ph.d. Bo Christensen