New books



  



Behandlingsmiljø, behandlingstrivsel, behandlingsresultat

En undersøgelse af 371 langvarigt sygdomsramte

Eggert Petersen, Gert Graversen, Henrik Albeck og John Rosenstock

Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier 2002 322 s.
Bogomtale fra forlaget.

Trivselsundersøgelsen omfatter interviews med 371 langvarigt sygdomsramte fra Gjern, Ikast, Ry Silkeborg og Them kommuner, og den er den første undersøgelse nogensinde, som sætter fokus på det psykiske behandlingsmiljø.
Rapporten som blev offentliggjort samme dag indeholder en del opsigtsvækkende konklusioner - blandt andet at flertallet af de langtidssyge får det dårligere og dårligere, jo mere kommer under systemets behandling.
Sygefraværet i Danmark udgør ca. 5 procent af arbejdsstyrken, svarende til 150.000 fuldtidsstillinger. Den samlede udgift for samfundet andrager ca. 27 mia. kroner pr. år. Sådan kan samfundets tab gøres op i penge, men rapporten "Behandlingsmiljø, Behandlingstrivsel, Behandlingsresultat", klarlægger, at de menneskelige omkostninger er langt større. Rapporten beskriver resultatet af den første undersøgelse nogensinde af det psykiske behandlingsmiljø, og den viser klart, at den langtidssyges trivsel falder markant i løbet af sygeperioden. Kun ganske få af de 371 langtidssyge, som indgår i den undersøgelse, der ligger til grund for rapporten, oplever, at behandlingen rent faktisk hjælper på deres problemer. Flertallet (61%) vurderer således selv, at de i løbet af sygemeldingen har fået flere problemer - kun hver sjette har fået færre. Den samme tendens gør sig gældende med hensyn til sundheden: Næsten hver anden har oplevet, at deres sundhedstilstand er forværret under behandlingsperioden og sygemeldingen.
Det er altså et yderst pauvert resultat, behandlingssystemet kan fremvise, konstaterede Eggert Petersen, som har udarbejdet rapporten sammen med tre kolleger. Heri klarlægges det desuden, at ventelisterne bærer deres del af skylden for den dårlige trivsel: Halvdelen af de langtidssyge har stået på en venteliste i 4-12 måneder - 7% har haft deres navn på ventelisten i mere end et år.
Lægernes behandling af de langtidssyge bundkarakter, mens der til gengæld er generel tilfredshed med informationsniveauet i kommunernes sociale behandlingssystem. Her efterlyses der til gengæld flere muligheder for at få en personlig samtale om patientens tilværelsen, og der er en meget markant oplevelse af, at den generelle behandling, man får på socialkontoret er dårlig.
Desværre er der ikke umiddelbart udsigter til, at situationen bliver bedre for den langtidssyge. Rapporten peger på, at det især er på arbejdspladserne, man skal finde barriererne for, at man efter et langt sygeforløb vender tilbage til arbejdsmarkedet
Rapporten opstiller 20 forslag til praktiske konsekvenser, som i realiteten retter en omfattende kritik af behandlingssystemet og påpeger, at der er behov for en ændring af hele behandlingskulturen, og i rapporten bringes et forslag en ny model for behandlingsmiljøet på bane: "Fra passiv til interaktiv behandling". Det indebærer, at patienten foretager et rolleskift ,så han/hun inddrages mere aktivt i sit eget behandlingsforløb.
Det var DA og LO i Silkeborgområdet, der for to år sammen med de daværende borgmestre i Silkeborg, Them og Gjern kommuner for to år siden tog initiativ til at iværksætte undersøgelsen. Formålet er at skabe et mere sikkert grundlag for arbejdet med at nedbringe antallet og varigheden af sygeperioder.