New books



  



Kan downloades her: Elektronisk udgave

Den nødvendige fusion

Fra KAD og SID til 3F - Fagligt Fælles Forbund

Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Mikkel Møller Johansen og Katrine Søndergård

Fagligt fælles forbund 2007, 367 s.
Bogomtale fra forlaget.

Bogen skildrer fusionen mellem KAD og SiD og dannelsen af den nye samlende organisation 3F, Fagligt Fælles Forbund. Det er den største fusion mellem fagforbund i Danmark, og det er samtidig også i en international målestok en sammenslutning af faglige organisationer af en usædvanlig størrelse og med et vidtrækkende perspektiv.

KAD og SiD har i over 100 år levet som organisationer ved siden af hinanden og organiseret de samme medlemsgrupper på arbejdsmarkedet. Der har siden starten af 1970erne været en stående invitation fra SiD om en sammenlægning, men KAD har hele tiden afslået tilbuddet. Hvad var det, der gjorde, at denne i manges øjne oplagte og naturlige fusion skete netop på dette tidspunkt?

Ifølge bogens analyse er det resultatet af et sammenfald af en række begivenheder, der åbnede vejene for en fusion. Der var på den ene side skabt det nødvendige ydre pres i form af vigende medlemstal og det politiske pres, der blev skabt ved VK-regeringens tiltrædelse i slutningen af 2001. Dertil kom en grænsesag mellem de to forbund, der inden for det fælles industriområde gjorde det sværere at argumentere for opdelingen i to organisationer. KAD oplevede et stærkt faldende medlemstal – og herunder også tab af medlemmer til SiD, der samtidig fik stadig flere kvinder i medlemsskaren.

KAD havde en frygt for blot at blive opslugt i det væsentligt større SiD – på samme måde som mange mindre forbund tidligere var blevet optaget i SiD. Samtidig frygtede KAD, at deres hjerteblod, kvindekampen, dermed ville drukne i en dagsorden på mændenes præmisser. Bogens hovedspørgsmål er derfor, hvorvidt etableringen af 3F kan karakteriseres som en fusion, eller om det i højere grad har været en optagelse, og om det endvidere er lykkedes forbundene at opfylde målsætningen om at skabe noget nyt.

Visionen om at skabe noget nyt fik tilført ekstra styrke da forbundet TIB – for en kort bemærkning – kom med i forhandlingerne. Der blev skabt en overraskende alliance mellem de to mindre forbund KAD og TIB, der lagde pres på SiD for at lave gennemgribende ændringer. En del af disse forslag til fornyelse blev gennemført, og grundstenen til en af de mest afgørende forandringer – den nye lokalstruktur – blev lagt i denne periode, hvor tre forbund deltog i forhandlingerne.
Selv om KAD gerne havde set væsentligt flere og større forandringer, fik de dog sat så mange og tydelige fingeraftryk, at der uden tvivl er tale om en fusion. Det mest afgørende for KAD var aftalen om Fair Repræsentation, der for det første medførte en fastholdelse af den repræsentative fordeling mellem organisationer i otte år frem, og på den anden side forpligtede den nye organisation til at have ligestilling som en mærkesag.

Alene den kendsgerning, at mere end 350 afdelinger – i de to tidligere forbund – blev reduceret til 76 viser, at sammenlægningen var en gennemgribende forandring, som har gjort 3F til et helt nyt forbund. Hermed et lagt grunden til en forøget offensiv indsats med vægt på det opsøgende arbejde, styrkelse af tillidsrepræsentanterne og direkte kontakt med de enkelte medlemmer, som er forudsætningen for at vende udviklingen fra tab af medlemmer til ny fremgang.

Opbygningen af 3F kan i hovedtrækkene – ikke mindst med de seks relativt selvstændige grupper – siges at ligne det gamle SiD. Som i alle store organisationer og institutioner er der træghed og modstand mod forandring. Men der er skabt en vilje og evne til fornyelse, som viser, at det gamle SiD ikke bare fortsætter i en ny form.