New books



  



Arbejdsløse og aktivering

Frank Ebsen, Jens Guldager og Ulla Hagen

Samfundslitteratur, Frederiksberg 1999. 268 sider. ISBN 87-593-0784-6

I 1994 gennemførte man aktivering for alle i Danmark. "Arbejdsløse og aktivering" handler om erfaringer med aktivering i Herlev kommune fra 1993 til 1996.
Bogen følger en gruppe arbejdsløse i 3 år. Den beskriver hvem de er, og sætter ord på deres oplevelse af aktivering. Den ser også på, hvad der kommer ud af at aktivere en større gruppe arbejdsløse.
Aktivering stiller krav om nye metoder og nye organiseringer i kommunerne. I bogen ser vi nærmere på hvilke nye metoder, som sagsbehandlerne brugte og hvordan de blev oplevet af de arbejdsløse. Bogen beskriver også organisering, og hvordan omstruktureringer påvirkede aktiveringen.
Bogen henvender sig til alle, som arbejder med arbejdsløse. Den er relevant for socialarbejdere, jobkonsulenter, ledere, chefer og politikere i kommuner, amt og stat, som ønsker at vide, hvordan aktiveringen forløber.