New books



  



Iagttagelsens praksis

Udvikling og kompetence

Pia Bramming og Christine Mølgaard Frandsen

Samfundslitteratur 2003, 299 s. ISBN 8759309288
Bogomtale fra forlaget.

Iagttagelsens praksis må gerne være en kæp i hjulet på det ultraeffektive konsulentmaskineri, der lever af tidens altoverskyggende organisatoriske udviklingsfetichisme. Det er en nødvendig kæp i hjulet, fordi de økonomiske og menneskelige konsekvenser er umulige at betale - og fordi organisationerne i bund og grund køber en vare, der ikke kan sælges. I en grundlæggende foranderlig virkelighed er kompetence og udvikling ikke noget, der kan købes som ting. Alligevel falbydes dagligt diverse udviklingsprocesser, tilsat tre kilo kompetence og for otte kroner forandring. For mennesket er det blevet socialt og subjektivt umuligt at sige nej tak til forandring og kompetenceudvikling. Siger man nej tak, stemples man som modstander mod forandring - erfaringsbelastet - i en logik, der forveksler foranderlighed med hastighed og med fysiske og psykiske ommøbleringer. Iagttagelsens praksis har intet at sige om, hvorvidt man skal skynde sig, forandre sind, kultur eller kontorlandskab. I denne bog er foranderlighed altid et kraftfuldt vilkår i enhver praksis længe før nogen vil forandre noget som helst. Konsekvensen heraf er, at kompetence og udvikling tilhører praksis, som konkrete, ufærdige og mangfoldige elementer.
Udgangspunktet for Iagttagelsens praksis er, at organisatoriske praksisser hverken har udviklingsmangler, kompetencemangler eller kompetenceproblemer. Det er først, når kompetence og udvikling gøres til genstand for styring - man mener, at kompetencen eller udviklingen bør være en anden - at problemerne dukker op. Hermed er der tale om styringsproblemer og ikke kompetencemangel eller udviklingsproblemer. Udfordringen for Iagttagelsens praksis er at forskyde organisatorisk udviklingspraksis fra de utilstrækkelige styringsmetoder og i stedet tilbyde iagttagelsespraktikken som relevant alternativ. Derfor er Iagttagelsens praksis skrevet til den, der ser det som sin opgave at udvikle andre og i samme åndedrag derfor altid udfordres af styringsspørgsmål.