New books



  



Når køn forhandler løn

Pernille Tanggaard Andersen og Lotte Bloksgaard

LO 2004 (LO-dokumentation nr. 1), 87-7735-695-0
Bogomtale fra forlaget.

Ifølge undersøgelsen værdsætter lederne i dagligdagen de medarbejde, der kan arbejde uden at tage hensyn til privatlivet. En gennemgående holdning på virksomhederne er, at hvis man vælger at prioritere familielivet, må man være indforstået med, at det sætter nogle begrænsninger i forhold til arbejdslivet - og dermed også lønnen. Blandt andet bliver nogle kvinder ikke spurgt om de vil have overarbejde, fordi lederen regner med, at de siger nej. I nogle tilfælde nægtes kvinder også lønstigninger med henvisning til at de skal - eller lige har været - på barsel.

- Undersøgelsen viser, at kvinderne diskrimineres i lønforhandlingerne, fordi de tager det største ansvar for familielivet. Derfor mener jeg mænds rettigheder til barselsorlov skal udbygges, så mændene får et større ansvar for familien. Det vil give kvinderne større lønstigninger, siger LO’s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger, der mener det er vigtigt, at tillidsrepræsentanterne bliver klædt godt på til de individuelle lønforhandlinger.
LO's næstformand kritiserer også lederne for at gøre lønforhandlingerne uigennemskuelige for medarbejderne, fordi der hverken er klare kriterier for, hvad der giver mere i løn eller åbenhed om lønniveauet i virksomhederne.

Blandt undersøgelsens andre konklusioner er også, at der ingen tegn er på, at kvinder og mænd har forskellige kompetencer i at forhandle løn. Alle er lige dårlige.
Der er generelt heller ikke meget rum til reel forhandling i de individuelle lønforhandlinger – kun i ganske få tilfælde får samtalerne lønmæssig konsekvens.