New books



  



Arbejdsmoral til salg

Fra puritansk prædikestol til moderne virksomheds-PR

Sharon Beder

Forlaget Klim 2004, 343 s. ISBN 87-7955-333-8
Bogomtale fra forlaget.

Arbejdsmoral til salg - fra puritansk prædikestol til moderne virksomheds-PR Arbejde og produktion er — fra at have været et middel — blevet et mål i sig selv. Materiel velstand går hånd i hånd med stigende stressniveau, usikkerhed, depression, kriminalitet og brug af medicin.

Forøgelsen af produktion og forbrug ødelægger det miljø, som selve livet er afhængigt af. Dette til trods er vi så bekymrede for at miste vores job, at vi er villige til at gøre alt, hvad arbejdsgiverne forlanger af os, selv om det kan ødelægge vores helbred eller forpeste miljøet omkring os.

Det sociale udbytte af, at flertallet af den arbejdsduelige befolkning i et samfund arbejder hårdt, står ikke til diskussion, især ikke blandt de hårdest arbejdende. Få mennesker kan i dag forestille sig et samfund, hvor omdrejningspunktet ikke er arbejdet. Hvordan er det gået til, at lønarbejde er blevet så væsentlig en del af vores tilværelse? Hvordan kan det gå til, at så mange mennesker ikke ville vide, hvad de skulle stille op med sig selv, eller hvem de er, hvis de ikke havde deres arbejde?

Sharon Beder afdækker, hvor disse værdier stammer fra, og hvordan de sætter sig igennem som en succesrig arbejdskultur, der sætter rigdom lig med status og ind•ydelse, og som retfærdiggør de sociale uligheder i samfundet. Hun viser, at disse værdier ikke er naturbundne, men kulturskabte.

De er blevet fremmet — via religiøse påbud, erhvervslivet, uddannelsessystemet og som et generelt underliggende socialiseringsimperativ — af dem, som tjener på disse værdier. Dette centrale aspekt ved den moderne kapitalisme kritiserer Sharon Beder ud fra en overbevisning om, at menneskeheden bliver nødt til at skabe sig andre forestillinger om arbejdet som sådant og ændre disse altdominerende, næsten sygelige værdier, hvis vi vil vende udviklingen i dagens samfund, der indebærer en stadig forringelse af livskvalitet.

"I det antikke Grækenland tillagdes arbejdet ikke moralsk værdi. Det var en uvelkommen nødvendighed for de fattige. De heldige (mænd) gik i stedet rundt og filosoferede over livets store spørgsmål. Det latinske ord for arbejde, labor, betyder 'ekstrem anstrengelse forbundet med smerte', og også i nutiden finder vi en sådan arbejdsopfattelse og et tilsvarende arbejdsbegreb i mange andre kulturer. Et antropologisk vue over verdens mangfoldige kulturer viser, at det er et kendt fænomen, at arbejde forbindes med anstrengelser, der absolut ikke er attråværdige. (...)

I Europas middelalder forlod man arbejdet, så snart man kunne. Man arbejdede ikke mere end det var højst nødvendigt. Med Max Webers ord, så var mulighederne for at tjene mere mindre attraktive end mulighederne for at arbejde mindre. Man ønskede at minimere arbejdsindsatsen for at få tid til andre gøremål, der ikke var forbundet med livets materielle goder. Først med den tidlige kapitalisme og dens tvilling, den protestantiske etik, hvor arbejdet blev et religiøst kald, nærmer vi os nutidens arbejdsmoralbegreber. Ifølge denne religiøse opfattelse tjente man Gud ved at udføre hårdt arbejde, og spildtid var en synd. En respektabel samfundsborger var hårdtarbejdende, og arbejde var blevet et gode i sig selv. Det udgjorde kernen i det moralsk påskønnede liv, ('The Core of Moral Life'). Som en følge af denne indstilling udgjorde arbejdsløshed modpolen, roden til alt ondt. Lediggang var en last, og de ledige var samfundsnassere. Tankegangen, og her begynder vi at nærme os vores egen tid og vore egne kulturbegreber, er, at man er fattig, fordi man er umoralsk og ikke gider arbejde." Klip fra Bodil Bjerrings anmeldelse af den engelske udgave i Tidsskrift for arbejdsliv