New books



  



Kan downloades her: Elektronisk udgave

Akademikernes arbejdsløshed og indtjening

Brikker til et mønster

Nils Groes, Anders Holm, Tina Honoré Kongsø og Kristian Brink

AKF 2004. 137 s.
Bogomtale fra forlaget.

Sammenfatning og konklusion
I denne rapport skitseres det fremtidige ledighedsmønster for arbejdskraft med forskellig uddannelse. Især beskæftiger vi os med akademikernes aktuelle og fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Vi ser også på aflønningen på arbejdsmarkedet, ikke mindst akademikernes indtjening, som varierer meget – med lægerne i toppen, humanisterne i bunden. Forskelle i udbud og efterspørgsel samt institutionelle faktorer har ført til store forskelle i jobmuligheder og løn. Spørgsmålet er, hvad man kan gøre ved det – og hvad hvem vil.
Men allerførst en læsevejledning: Den, der interesserer sig for resultaterne, altså det fremtidige ledighedsmønster og sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet samt indtjeningen fordelt på uddannelser, kan springe lige til kapitel 8-10. Så hopper man over det historiske forløb og fremskrivningernes valgte forudsætninger.
Det historiske forløb
Det samlede udbud af arbejdskraft har været nogenlunde uændret fra 1980 til 2001, men sammensætningen på uddannelser har ændret sig radikalt, jf. kapitel 2. Antallet af ufaglærte er faldet fra over 1,3 million til godt 800.000, mens faglærte er steget fra 800.000 til godt en million – stort set hele væksten har dog fundet sted fra 1980 til 1990. Omvendt har der været uafbrudt vækst for dem med en videregående uddannelse på arbejdsmarkedet – fra godt 300.000 til over 600.000, dvs. en fordobling. Men endnu er gruppen, som udgør en fjerdedel af arbejdsstyrken, altså mindre end både de faglærte og ufaglærte områder. Akademikerne har haft den største procentvise vækst med hele 140 pct., men talte alligevel ikke mere end 160.000 mennesker på arbejdsmarkedet i 2001 (mod 370.000 med en mellemlang videregående uddannelse).
Kapitel 3 viser udviklingen i beskæftigelsen fordelt på erhverv fra 1980 til 2002. Der har været tilbagegang for industrien, stagnation i byggeriet, men vækst i både privat og offentlig service. Erhvervsudviklingen har generelt ført til større efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft. Dels fordi de uddannelsestunge serviceerhverv har haft vækst, mens beskæftigelsen i landbrug og industri er gået tilbage. Dels fordi der som hovedregel inden for hvert hovederhverv er sket en forskydning, så de uddannelsestunge brancher er gået frem, mens andre er gået tilbage. Og så har alle brancher beskæftiget stadig flere højtuddannede.
Denne udvikling illustreres i kapitel 4. Akademikerne har haft støt stigende beskæftigelse i både den offentlige og private sektor. Det gælder for alle grupper af akademikere, undtagen lægerne, som primært har fået øget offentlig beskæftigelse.
Det offentlige beskæftiger stadig flere akademikere end de private erhverv, men forskellen er indsnævret. I 1980 var 65 pct. af de beskæftigede akademikere offentligt ansat, mod kun 54 pct. i 2001.
Ser vi på den historiske ledighed (kapitel 5), falder det i øjnene, at ledigheden for alle uddannelsesgrupper bevæger sig parallelt. Typisk har de med en videregående uddannelse den laveste ledighed, de faglærte ligger højere, mens de ufaglærte så absolut har den højeste ledighed. Fra 1980 til 2000 er der ikke sket de store udsving i dette mønster, selv om udbuddet som nævnt har udviklet sig vidt forskelligt. De ensartede konjunkturudsving for alle grupper understreger den betydelige faglige mobilitet på det danske arbejdsmarked. Mangel på metalarbejdere fører ikke kun til øget efterspørgsel efter mekanikere. Stigende efterspørgsel spreder sig til hele arbejdsmarkedet – sågar (indirekte) til skolelærere. Men havde fleksibiliteten været endnu større (så friktionerne på alle delarbejdsmarkeder havde været ensartet små), ville der også have været større konvergens mellem arbejdsløsheden for de forskellige grupper.
Ledigheden fra 2001 til januar 2004 er steget stærkt. I løbet af 2004 er den igen faldet, så arbejdsløsheden i juni ligger på niveau med juni 2003 – men stadig væsentligt højere end i de foregående år. Akademikernes ledighed lå i begyndelsen af 2004 marginalt højere end i 2003 (også for ingeniører) – i modsætning til situationen for specialarbejdere og mange faglærte grupper, fx byggehåndværkere. På det allerseneste (oktober 2004) er der tegn på stigende (offentlig) beskæftigelse blandt akademikere.